I Georg Jensens store butik på Strøget i København havde en brand i nabobutikken Illums Bolighus givet store gener for medarbejderne. Men Climates trådte til med en løsning i form af ny desinficeringsteknologi, der hurtigt og uden skadelige kemikalier, efterlod butikken ren og lugtfri, uden at inventaret havde taget skade.

En brand i Illums Bolighus havde efterladt en fæl lugt i Georg Jensens store butik på Strøget i København. At lufte ud havde intet hjulpet og man kunne ikke lade medarbejderne arbejde under de forhold:

– Der lugtede som i et surt røgeri. Man blev tung i hovedet og fik kvalme af at stå i butikken. Vi kunne hverken have vores medarbejdere i butikken, eller kunder for den sags skyld, forklarer Camilla Lilleøre, der er Deputy Store Manager hos Georg Jensen.

Men at rengøre en butik i tre etager der rummer sølvtøj, guld, perler, træ, stof og andre sarte materialer, var ikke ligetil. Man stod i et dilemma: Butikken skulle hurtigst muligt åbnes for kunder, men der skulle tages hensyn til de fine varer og resten af inventaret. Løsningen kom i form af en Climates behandling med ny robotteknologi, der hurtigt og skånsomt fjernede alle lugtgener:

– Man kunne intet se, blot en fæl lugt, der gav stærke gener hos medarbejderne. Vi indsatte derfor fem Climates-maskiner, fordelt på alle etager, hvor de fik lov at arbejde i fem timer. De fungerer ved at blæse tørdamp i form af brintoverilte ud i lokalet, der bekæmper mikroorganismer såsom bakterier, virus, lugt og skimmelsporer. Alt dette sker uden brug af giftige kemikalier. Resultatet var som ventet: dagen efter behandlingen var butikken klar til åbning, fortæller Signe Steen Risager, adm. direktør hos Climates.

 

Glade for resultatet

Også fra Georg Jensens side var man godt tilfredse med resultatet:

– Selvom Signe havde beroliget os, var vi alligevel nervøse. Vi havde jo på egen krop følt hvor slemt et aftryk branden i Illums Bolighus havde sat i vores egen del af bygningen. Og kunne vi nu stole på at vores sølv eller andre designervarer ikke ville tage skade? Det var svært at tro på, at man så hurtigt kunne udbedre lugtgenerne uden nogle negative konsekvenser. Men da vi kom tilbage til butikken var der ikke en eneste vare, der havde taget skade. Samtidigt føltes indeklimaet bedre end nogensinde før. Desinficeringen, havde vitterligt nået ud i alle kroge af butikken, fortæller Camilla Lilleøre.

 

Mange muligheder

Signe Steen Risager kan mærke en stigende efterspørgsel på Climates-behandlingerne. Særligt tidsfaktoren er efterspurgt til diverse desinficeringsopgaver. Har der været brand, er der opstået skimmelsvamp, eller har en røget lugt sat sig i en bygning, kan det have store økonomiske og sundhedsmæssige konsekvenser. En behandling tager kun fem timer med en efterfølgende halv times udluftning, og kan derfor spare virksomheden mange dage eller ugers tabt arbejdsfortjeneste.

– Der er utroligt mange scenarier hvor en Climates-behandling kan være nyttig. Vi har allerede set gode resultater i flere folkeskoler og institutioner, hvor vi har været med til at eliminere bakterier eller skimmelsporer, så elever og lærere har fået et sundt og behageligt indeklima. I Norge, der har væsentligt skrappere krav til hygiejne på hospitalerne, bruges behandlingerne med stor flittighed og succes, og det tror jeg også vi vil komme til at se her i Danmark, hvor der desværre sker mange dødsfald på grund af en forhøjet forekomst af multiresistente bakterier. Også forsikringsselskaber drager nytte af Climates-behandlingerne ved f.eks. afrensning af løsøre, der med en Climates-behandling kan gøres både billigere og hurtigere, da løsøret i de fleste tilfælde kan afrenses på skadesstedet på få timer. Men også som endelig behandling af skimmelsvampesager, hvor man med dokumenteret kan sikre sig, at alle skimmelsporer er fjernet fra luften og alle tilgængelige overflader, så efterfølgende gener, astma og allergiske reaktioner kan undgås.

 

Fakta boks:

Teknologien bag

Climates benytter en desinficeringsløsning, Decon-X, der med tørdamp bekæmper mikroorganismer, som bakterier, virus, lugt og skimmelsporer. Gennem en fin dysse mættes et lokale med en fin damp af brintoverilte, de bekæmper mikroorganismer på partikelniveau. Dette sker uden at inventaret, hvad end det er elektronik, møbler eller andet, tager skade. En behandling tager kun 5 timer og der efterlades et helt rent og desinficeret miljø, som kan tages brug umiddelbart efter.